Slebet betongulv DK

Slebet betongulv

Mange bruger i dag en SCC beton eller som de fleste kender den, selvnivellerende beton, til at støbe betongulve med. Det sjove ved netop denne type beton er, at den fra starten blev opfundet til at støbe højhuse med i Japan. Betonen så let ud at arbejde med, og lige pludselig var denne type beton på alles læber, og bliver i dag brugt over hele verden til gulve. Denne type beton egner sig ikke specielt godt til at arbejde videre på, hvilket skyldes flere forskellige forhold, såsom indholdet af superplastificering og luftindblandere. Disse to ingredienser giver en del revner i betonen og luftindblandere giver mange små lufthuller inde i selve beton, hvilket gør at de kommer frem hvis man sliber overfladen, og gør spartling eller porefiller nødvendig for at opnå et pænt resultat.

Der findes betontyper der er beregnet til at støbe gulve af, og som bagefter er yderst velegnede til at slibe op og få et pænt resultat. Når man sliber et støbt betongulv op, så vil man få enten nogle eller alle stenene i betonen frem, hvilket giver en moderne terrazzo effekt. Slibningen af betongulvet gør overfladen tæt og stærk.

Betonslibning DK

Betonslibning

Betonslibning kan gøres med hjælp fra en diamantslibemaskine, hvor man hele tiden sætter finere og finere diamantsegmenter på, hvilket svarer lidt til at slibe i træ, hvor man starter med det groveste sandpapir først. Da der findes mange forskellige typer beton, findes der ligeledes mange forskellige typer af slibediamanter, der alle har deres fordele og ulemper. Slibningen af betongulvet vil bringe stenene frem (tilslaget) enten som, hvor man sliber lidt ned i betonen, og lader nogle af stenene komme frem, eller hvor man sliber alle sten frem i betonen. Slibegraden eller tiden der skal betonslibes har stor indflydelse på den endelige pris på gulvet.

Maskiner til diamantslibning af gulve er kraftfulde maskiner, der skal kunne holde til at overføre den store kraft det kræver at diamantslibe et betongulv. Størrelsen og vægten på disse maskiner starter helt ned fra ca. 100 kg. med en effekt på 4kw, og op til selvkørende maskiner på 3 x 11 kw med en vægt på over 1000 kg. Der er altid en maskinstørrelse der passer, når der skal slibes, og som hovedregel så laver den største maskine det pæneste stykke arbejde.

Opbygning af betongulv til slibning

Opbygning af betongulv til slibning

Produktet CS Colorscreed kan tilsættes et hvilken som helst tilslag (sten) eller f.eks. glasskår eller perler. På denne måde kan man lave et slebet betongulv, hvor udseendet er nøjagtigt som man havde ønsket. Størrelsen af tilslaget bestemmer tykkelsen på det færdige gulv, da man som fingerregel skal gange tilslagets tykkelse med 3, for at få tykkelsen på det færdige gulv. Dette betyder, at et betongulv med 8mm. sten, kan laves med CS Colorscreed i en tykkelse på 24mm. Terrazzo kan således laves med produktet fra en højde på kun 12-18mm.